Sådan arbejder jeg...
Fotografering handler ikke kun om at trykke på udløseren – det er en proces, der starter i kameraet og først slutter, når det færdige billede er klar til visning.
For at sikre den bedste kvalitet i mine billeder, arbejder jeg med en kombination af Lightroom og Photoshop, afhængigt af billedets behov.
Her på siden kan du se hvad jeg bruger de to programmer til.
Længere nede kan du se hvilke programmer jeg bruger til webdesign.
Jeg bruger Photoshop primært til at fjerne forstyrrende elementer og manipulere billeder med præcision.
Det kan være at fjerne uønskede objekter eller kombinere flere billeder for et bedre resultat.
Photoshop giver mig mulighed for at arbejde på pixelniveau, hvilket er ideelt til avancerede redigeringer – som at sikre, at alle på et gruppebillede har åbne øjne.
Derudover anvender jeg Photoshop til webdesign, logodesign og opslag på sociale medier, hvor jeg arbejder med lag, masker og grafiske elementer.
Kort sagt bruger jeg Photoshop, når jeg vil ændre noget fundamentalt i et billede – hvad enten det er fjernelse af distraktioner, sammensætning af billeder eller større manipulationer.
Alle mine billeder skydes i RAW-format, hvilket betyder, at de skal igennem Lightroom for at blive justeret. RAW-filer indeholder langt flere billeddata end almindelige JPG-filer, men de kræver efterbehandling for at få det rette lys, kontrast og farver frem.
I Lightroom beskærer og retter jeg billederne op. Jeg justerer lys, farver og kontrast - benytter værktøjer til at fjerne fejl og fremhæve eksempelvis øjne eller et farvespil i håret.
Med Lightroom kan jeg effektivt skabe et ensartet look, der gør mine billedeserier ensartet, mere levende og professionelle.
Til toppen